Verdens første VIGGA familie!

Hos VIGGA klæder vi børn på fra 0-2 år. Og med 2,5 år på markedet betyder det, at vi efterhånden har sagt farvel til mange af vores første VIGGA babyer. Forleden var det blevet Annas tur til at vokse ud af sin VIGGA garderobe i størrelse 92. Det er lidt specielt med Anna, for hun var nemlig den allerførste lille baby, der blev en del af VIGGAs cirkulære univers.

Levering af den første VIGGA taske

↑ Vigga Svensson hjemme hos Annas famile.

Jeg var så spændt den decemberdag i 2014, da jeg sammen med Peter, min mand og medstifter af VIGGA, pakkede den første newborn taske og drog afsted igennem Københavns regnmørke gader, for personligt at aflevere Annas første VIGGA garderobe. I en lejlighed på Frederiksberg ventede en dejlig familie, der netop havde fået en lillesøster og hende havde vi fået lov til at klæde på. Wow! Vi filmede det historiske øjeblik og jeg kan huske, hvor taknemmelig jeg var over, at Annas familie havde mod på at blive en del af vores vilde vision om en helt ny måde at forbruge børnetøj på.

VIGGA siger tak til Anna :-)

Annas grønne fremtid

Her, 2,5 år senere, er vores vilde vision forlængst blevet til det foretrukne cirkulære klædeskab for tusindvis af danske familier - og Anna er ikke længere en lillebitte pige der lige er landet i verden. Tværtimod er hun næsten 1 meter høj og fuld af store smil og mod på livet.

Verdens bedste børneopsparing

Og med næsten 30 måneder som VIGGA barn er der også grund til at være godt tilfreds. Anna har nemlig sparet over 14.000 liter vand og mere end sin egen vægt i CO2 ved at dele sit tøj med andre. Værdifulde ressourcer, som hendes forældre i stedet har sat ind på kontoen til hendes grønne fremtid. 

En del af løsningen

Annas forældre traf et valg den dag, Anna blev et VIGGA barn. De sagde nej til køb og smid væk ræset og valgte et alternativ der gav mening - både for deres lille familie og for den verden vi allesammen er en del af.

Tak lille Anna, fordi vi måtte klæde dig på i en cirkulær ide.
God vind. ♥

“Det har virkelig været en god oplevelse at være VIGGA-mor og kunne klæde sit barn i økologisk kvalitetstøj hver dag. Og så er den allerstørste fornøjelse faktisk, at være med til at passe på miljøet.” – Marie, Annas mor

Se mere om VIGGAs produkter »