Hvad betyder Fair Trade Certified™ produktion?

Patagonia tager endnu et skridt i den bæredygtige retning

De fleste kender Fair Trade symbolet som en garanti for at en del af de penge du bruger på en pose kaffe eller et stykke chokolade går direkte til bønderne og at de arbejder under ordentlige forhold og får en fair betaling for deres produkter.  

Nu gør vores strategiske partner på cirkulært overtøj, Patagonia det samme og lancerer Fair Trade Certificeret tøjproduktion. Og når du bruger VIGGA x Patagonia Badetøj og Strandsæt støtter du også op om det gode formål. 

Rose Marcario, der er CEO for Patagonia, fortæller:
"Det er ret enkelt: For hver Fair Trade Certified™ produkt, vi får produceret betaler Patagonia et fast ekstra beløb. Pengene går direkte ind på en konto som arbejderne på fabrikken kontrollerer. Dette er ikke styret af ledelsen på fabrikken, men af et demokratisk valgt Fair Trade medarbejderudvalg, der alene beslutter, hvordan midlerne vil blive brugt. De bliver oftest brugt til sociale, økonomiske og miljømæssige projekter som privat sundhedspleje, børneinstitutioner eller som en kontant bonus, der giver arbejderne en mere fair løn."

Denne film om Patagonias Fair Trade Certified™ program forklarer hvorfor det er så vigtigt at ændre forholdene for de mere end 40 millioner mennesker, der i dag arbejder i tekstilindustrien. 

Rose Marcaria, CEO for Patagonia

Rose Marcaria, CEO for Patagonia

Tekstilarbejdere er stadig de lavest lønnede

I mere 200 år har arbejderne i tekstilbranchen været nogle af de lavest lønnede af alle brancher.
Tøjproducenterne og modebrands presser fabrikkerne på prisen og den letteste omkostning de kan skære på er udgifterne til arbejdskraft. Lønnen for en arbejder i tekstilindustrien opfylder oftest ikke standarden for en minimumsløn, der løst defineret skal dække halvdelen af, hvad en familie på fire har brug for og opfylde de mest basale behov for mad, varme og bolig. 

Patagonia har nu udbetalt over $400.000 og støtter mere end 7.000 ansatte på Fair Trade Certificerede fabrikker rundt omkring i verden. I efteråret 2017 udvides Fair Trade Certified kollektionen til at indeholde over 300 designs, der produceres på godkendte fabrikker i Indien, Thailand, Colombia, Vietnam, Nicaragua og Mexico.

Vil du være Fair Trade forbruger?

Badetøjet og de langærmede t-shirts fra VIGGA x Patagonia er produceret på Fair Trade Certificerede fabrikker. Hvis du har et VIGGA basis abonnement kan du bestille det fra 79 kr. pr. måned.
Klik på billederne for at se mere >>

Ellen i Fair Trade Certified t-shirt og badebukser fra VIGGA x Patagonia. 

Ellen i Fair Trade Certified t-shirt og badebukser fra VIGGA x Patagonia. 

Otto i Fair Trade Certified t-shirt fra VIGGA x Patagonia. 

Otto i Fair Trade Certified t-shirt fra VIGGA x Patagonia. 

Ole Bo i Fair Trade Certified t-shirt og badebukser fra VIGGA x Patagonia. 

Ole Bo i Fair Trade Certified t-shirt og badebukser fra VIGGA x Patagonia. 


VIGGA x Patagonia

Du kan se alle VIGGA x Patagonia produkterne her. Med et basisabonnement på VIGGA kan du bestille VIGGA x Patagonia varer, lige når I har brug for dem. Og returnere det når sæsonen eller ferien er slut. Så betaler du kun for vintertøj eller sommertøj, når det er i brug. Det synes vi er smart. Og på den måde reducerer vi ressourceforbruget, når vi ikke lader det udvoksede vinter og badetøj ligge ubrugt hen i en kasse på loftet.

En af de vigtigste fordele ved Fair Trade produktion tilfalder ikke arbejderne, fabrikken eller os i Patagonia, men dig som forbruger. Når du får mulighed for at købe en Fair Trade produceret t-shirt, får du nemlig mulighed for at bestemme at dine penge skal gøre en forskel for tekstilarbejderne. Det er en alt for sjælden mulighed i vores globale økonomi.
— Rose Marcario, CEO Patagonia