Hvorfor vælge økologisk børnetøj?

Vi er overbevist om at der skal nye boller på suppen, når det kommer til det brug og smid væk samfund vi har opbygget. Specielt tekstilindustrien er ekstremt forurenende og vores (over)forbrug af tøj har enorme konsekvenser for kloden. 
I Danmark bruger et barn i gennemsnit 200 stykker tøj om året. Og når hvert eneste stykke tøj kræver flere tusinde liter vand at producere, ligesom det bruges store mængder kemikalier, er dette ikke holdbart i længden. 
Derfor har vi lanceret verdens første økologiske cirkulere børnetøjs model: VIGGA™.
VIGGA er faktisk det første mærke nogensinde, som kombinerer miljøvenlig produktion af børnemode med cirkulær økonomi. Vi har også lanceret et tilsvarende VIGGA Ventetøj abonnement, så du allerede før baby kommer til verden, kan gøre en forskel. 



Heldigvis har rigtig mange familier allerede taget konceptet til sig - og vi skåner derfor allerede nu miljøet markant. I 2017 sparede vi sammen 7.200.000 liter drikkevand. Tak til alle jer! 

Hvordan sikrer vi at VIGGA tøjet er økologisk?

Vi er meget stolte af at kunne formidle GOTS certificeret økologisk børnetøj. 
VIGGA tøjet er nemlig kontrolleret af en af tekstilbranchens strengeste mærkninger: GOTS, som betyder GLOBAL ORGANIC TEXTILE STANDARD. Denne certificering kan man kun få, fordi VIGGA tøjet er lavet af mindst 95 % økologisk materiale, og at produktionen er både miljømæssig og socialt ansvarlig.  Og ligeså vigtigt betyder det, at hele forarbejdningsprocessen fra bomulden dyrkes på marken og indtil bomulden bliver til et færdigt stykke børnetøj, foregår 100% uden brug af skadelige eller miljøbelastende kemikalier. Alle blegemidler, farvestoffer og vaskemidler, som bliver brugt i produktionen, skal leve op til en række strenge krav til miljø og sundhed.

 
Det uld, vi benytter i VIGGA uld børnetøjet er miljøcertificeret, klorfri og uden skadelige kemikalier. Med en bæredygtig enzymbehandling, har vi sørget for at fjerne alle de stive dækhår, så ulden er blødest mulig for din babys hud.

GOTS har godkendt VIGGAs produktion, leverandør og designvirksomhed under licensnummeret: 834125. GOTS er en meget omstændig certificering, og du kan læse mere om detaljerne bag mærkningen her. 

Hvordan er forholdene der, hvor VIGGA tøjet produceres?

Man hører mange historier om horrible forhold på tekstilfabrikker, specielt i østen. Da VIGGA er GOTS certificeret, er du sikker på at der ikke bruges skadelige kemikalier i fremstillingen af tøjet. 
Vores leverandører, der producerer VIGGA tøjet er tilmed SA8000 certificeret. Denne certificering betyder at de ikke benytter børnearbejdere, at deres medarbejdere kan organisere sig i fagforeninger og at medarbejderne ikke diskrimineres eller underbetales. 
Alle krav og principper bag SA8000 certificeringen kan nærlæses her.

VIGGA har desuden et strategisk partnerskab med det amerikanske outdoor-brand Patagonia, der er frontløbere på bæredygtig kvalitet og som tilmed har lanceret Fair Trade Certificeret tøjproduktion. Det betyder i praksis at Patagonia betaler et ekstra beløb for hvert stykke tøj der produceres. De sættes ind på en konto, der administreres af medarbejderne på fabrikken, som selv beslutter hvad de skal bruges til. Du kan læse mere om det her.     

Med VIGGA X Patagonia kan du klæde din baby på i Fair Trade Certificeret UV-badetøj samt overtøj til både sommer og vinter i den bedste bæredygtige kvalitet. Læs mere om VIGGA X Patagonia her.   

Har økologisk børnetøj samme kvalitet som almindeligt børnetøj?

Da VIGGA jo er en cirkulær børnetøjsmodel, er det essentielt at tøjet kan tåle at cirkulere mange gange. 
Almindeligt bomulds-børnetøj vil ofte give sig, eller miste pasformen, ligesom farverne falmer. Vi har brugt rigtig mange ressourcer på at udvikle økologiske bomuldstekstiler og produktionsformer, der sikrer at VIGGA tøjet kan cirkulere rigtig mange gange, inden tekstilerne skal genbruges til nye tekstiler. 
Faktisk er de første Newborn blandinger stadig i cirkulation, og de er ude hos den tiende baby nu - og tøjet er stadig utrolig lækkert og nærmest som nyt. 
Dette skyldes at tøjet er testet til at kunne holde til vores formål. Vores økologiske bomuldsfibre er meget længere end normale fibre, og de holder derfor pasform og farver ekstremt godt. 

Hvorfor vælge økologisk børnetøj?

Der bruges mellem ½ og 1 kilo kemikalier til at producere en t-shirt. 
Derfor skal almindeligt, ikke-økologisk tøj altid vaskes inden du tager det på. Men da der bruges kemikalier i selve fremstillingen af bomulden, kan man ikke vaske den helt fri for kemikalier.
 Miljøstyrelsen har lavet en ret god guide, til. hvordan du skal håndtere ikke økologisk tøj, sengetøj og håndklæder lige her >>


Vi anbefaler at du vasker så skånsomt og miljøvenligt som muligt. 30 grader er rigeligt, hvis du bruger koldtvandsvaskepulver. Tørretumbling er ikke godt, hverken for børnetøjet eller for miljøet.


Uld kræver også en nænsom vask, her kan du læse, hvordan du vasker din VIGGA uld på en miljøskånsom måde

Børnetøj uden bekymringer

Når du vælger økologisk tøj til dine unger skal du ikke bekymre dig om skadelige kemikalier i fremstillingen af tøjet. I VIGGA er der ingen print med ftalater og kemikalier, eller farver med kemikalier i.  Så du kan være helt sikker på at vi gør alt vi kan, for at passe på din baby og den sarte hud.
Når VIGGA tøjet renses, sker det i en yderst skånsom process på vores svanemærkede renseri. Her bruges naturligvis heller ikke skadelige kemikalier eller parfumer. De nye VIGGA blandinger du modtager er altid 100% rene og helt duft neutrale.


Vi vil ikke have andre dufte, end den dejlige duft af baby. 👶