Må man skrive navn i VIGGA tøjet?

Når dit barn begynder i institution, starter ræset med ungernes luffer, der mangler en makker og huer, der bliver væk. Det kan være svært for forældre og nærmest umuligt for barnet selv, at holde styr på tøjet i institutionen. Det gælder i høj grad også for personalet, der skal bruge meget tid på at finde luffer og andet tøj.

Derfor beder de fleste institutioner om at der er navn i al barnets tøj - også gerne på sutter og tasker. Men hvad gør man så med VIGGA tøjet? Her kan man jo ikke skrive navn i.

VIGGA tøj med indbygget navn

Vi arbejder på at give jer mulighed for at få navnemærker på VIGGA tøjet når det leveres. Det synes vi nemlig vil være ret smart. Så snart det er muligt giver vi besked om det. 

Indtil vi selv kan tilbyde det, anbefaler vi at bruge navnemærker til klistre i tøjet fra danske Navnelapper.dk. De producerer BPA fri mærker. Det vil sige at deres navnemærker ikke indeholder gift eller giftig lim. Til gengæld holder de til vask, strygning og opvaskemaskine.

Vi anbefaler at du køber et sæt navnelapper og klistrer i dit barns VIGGA tøj, når det starter i institution. Så forsvinder tøjet ikke (så let), og du slipper for besværet med at lede efter det. 
Du kan sætte navnemærket fast på VIGGA vaskemærket - så generer det ikke barnet og kan let tages af igen.

Hvis VIGGA tøjet forsvinder alligevel, skal du huske at give os besked med det samme, så vi eventuelt kan sende noget nyt.
Men allerhelst skal dit VIGGA tøj ud og cirkulere hos en anden VIGGA baby efter brug, så vi vil meget gerne have det hele med hjem :-) 

Hvad nu hvis VIGGA tøjet bliver væk?

Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt at være småbørnsfamilie. Og vi ved hvor let en hue kan blive væk. Selv hjemme i din egen garderobe, kan sokker jo forsvinde sporløst. Derfor er der indbygget en forsikring i dit VIGGA abonnement, der dækker tøj der bliver væk eller går i stykker. Så det skal I ikke bekymre jer unødigt om. 
Vi vil gerne have at I kontakter os med det samme, så vi kan sende en erstatningsvare til jer. Men for at den cirkulære ide fungerer, håber vi naturligvis at alt VIGGA tøjet kommer retur, så det kan komme ud til et nyt barn. 


Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis VIGGA tøjet bliver væk >>