Vi har brug for en cirkulær revolution

For nyligt hørte jeg, at en af de hurtigst voksende brancher i USA er self-storage. Den udvikling er det perfekte billede på vores moderne forbrugsmønster. Vi har simpelthen ikke plads nok til alle de ting vi køber. Gode nyheder for opbevaringsbranchen, men meget dårlige nyheder for planeten og vores fælles fremtid.


Da vi tilbage i januar 2015 lancerede VIGGA, vidste vi, at vores cirkulære koncept kunne blive en revolution i tøj-industrien. Og der er i den grad brug for forandring. Det er ikke usædvanligt at nutidens modebrands lancerer op til 30 nye kollektioner om året i et desperat forsøg på at skabe et købsbehov for os forbrugere. Og resultatet er skræmmende! Prøv bare at tjekke de her facts ud:

⚠️️ Amerikanerne køber 400% mere tøj end 20 år siden.
⚠️️ I England forlader 30% af tøjet ikke skabet.
⚠️️ Danske unge har en tendens til at købe nyt tøj i stedet for at vaske det beskidte tøj.

Når vi kan forbruge på den måde, skyldes det at tøj bliver fremstillet i så lav kvalitet og dermed tilbydes til så lave priser, at vi har råd til at shoppe hele tiden. Resultatet er overfyldte skabe og tøj der bliver brugt meget få gange. Det vil vi ændre på.

Den dag vi ikke længere var Grønne Superhelte

Min mand Peter og jeg drev det danske børnetøjsbrand Katvig igennem ti år. I Katvig havde vi en meget ambitiøs strategi, der fokuserede på økologiske materialer og genbrugsfibre, ingen skadelige kemikalier, bæredygtig emballage og naturligvis gode forhold på de fabrikker, der producerede Katvig tøjet. For at være helt ærlig, så følte vi os som grønne superhelte. Lige indtil en dag vi lavede en undersøgelse på Facebook, hvor vores følgere fortalte os, at Katvig tøjet i gennemsnit kun blev brugt 5-7 gange, simpelthen fordi børn vokser og tøjet ikke gør. Den dag indså vi, at vores bidrag til verden ikke var som vi troede: nemlig verdens mest bæredygtige børnetøjsmærke. Men derimod en kæmpe bunke med mere end en million stykker tøj, som kun blev brugt ganske få gange.
Og hvis en babydragt kun klæder en baby på syv gange, før den ryger på loftet, hvad nytter det så, at den er lavet af økologisk bomuld og produceret under bæredygtige forhold? 
Den erkendelse  efterlod os med en kæmpe udfordring: Hvordan kunne vi skabe et bæredygtigt produkt, der samtidigt kunne forbruges på en bæredygtig måde?

Løsningen er at dele

Vi fandt ud af, at løsningen er at genbruge. Ikke på den velkendte måde, hvor man sælger sit gamle tøj videre eller arver sække med aflagt børnetøj fra familie og venner. Men på en helt ny måde, hvor produktet er designet og produceret med henblik på, at det skal deles af mange babyer. Vores mål er at lave et attraktivt alternativ til det meningsløse køb-og-smid-væk samfund. Vi vil etablere et forbrug baseret på bæredygtigt tøj i super kvalitet - en cirkulær forretningsmodel, som både forbrugere og miljø får gavn af: Forbrugeren får adgang til børnetøj i ekstrem høj kvalitet fremstillet i de bedste bæredygtige materialer, gennem en tidsbesparende abonnementsmodel og til en fornuftig pris. Og, som vores miljøregnskab for nylig viste os, reducerer vores cirkulære forbrugs koncept det miljømæssige aftryk med op til 80% i forhold til traditionelt forbrug.

 

VIGGA tilbyder abonnement på økologisk, bæredygtigt babytøj fra størrelse 52-92 fra 299 kr. pr. måned.
Basis abonnementet kan suppleres med økologisk merino uld, hjemmestrikket alpaca uld og bæredygtigt outdoor design fra Patagonia.
Du kan også abonnere på bæredygtigt VIGGA Ventetøj til 259 kr. pr. måned.

Om Vigga Svensson:
Medstifter og direktør i VIGGA.us A/S.Vigga og hendes mand Peter Svensson har været innovative pionerer i modebranchen i over 10 år.Efter at producere en million stykker CSR-venlige børnetøj i Katvig, besluttede de at det var tid til at udfordre tekstilindustrien og den måde, vi forbruger på.Siden 2015 har de drevet VIGGA.us, en prisvindende cirkulær forretningsmodel i tekstilindustrien. 

Vigga Svensson har givet en tedtalk om den bæredygtige løsning. Se den her >>