Pressemeddelelse 13. juni 2017

Danske VIGGA hitter på BBC

En film om det danske cirkulære koncept for børnetøj og ventetøj er set mere end 1 million gange.

↑ Foto: VIGGA.us BBC på besøg hos VIGGA familie på Christianshavn.

Når BBC er i den anden ende af røret

“Når telefonen ringer og BBC er i den anden ende af røret, bliver man lidt overrasket og der kommer et stort smil på læben”, fortæller medstifter af VIGGA.us Vigga Svensson, “Den kendte engelske journalist Dougal Shaw rejser rundt i hele verden for at portrættere innovative løsninger og da han kontaktede os med henblik på at lave et portræt af vores cirkulære børnetøj koncept, blev vi temmelig begejstrede. Det er ikke lige hver dag et af verdens allerstørste medier ringer til vores lille kontor i Kastrup”.Journalisten Dougal Shaw er blandt andet kendt fra BBC World program serien Fixing the World og Life Hacks. Ligesom han producerer film med sin iPhone, som bliver set af hundrede tusinde af seere internationalt på BBC World Service.

Overvældende international interesse

Med portrætfilmen, hvor BBC blandt andet besøger en glad VIGGA familie på Christianshavn, følger en masse opmærksomhed fra hele verden. “I nat modtog vi de første beskeder fra mødre i Australien, der drømmer om økologisk babytøj på abonnement til deres små babyer” fortæller Vigga Svensson.
“Og hele dagen i dag har vi fået mails, fra mennesker, der synes vi er super seje og som gerne vil høre hvornår vi lancerer VIGGA i deres hjemland”
VIGGA har naturligvis fokus på ekspansion af konceptet og lancerer inden længe et testmarked i Holland, hvor der siden lanceringen i 2014 har været stor interesse for at dele børnetøj med hinanden.
“Vi glæder os rigtig meget til at komme ud over landets grænser med vores revolutionerende koncept, så vi kan få endnu flere familier med ombord. Jo flere vi er, desto flere miljø ressourcer kan vi sammen spare”.

 

Maria Damgaard, der er med i BBC filmen er en glad VIGGA mor:

”Vi har en dreng på 2 år og en lille dreng på 6 uger, der begge er VIGGA-børn. VIGGA er helt klart et positivt tilvalg for min familie, der sparer os masser af tid og vigtigst at alt miljø ressourcer.”

 


 

Om VIGGA - Cirkulært børnetøj siden 2014
Siden lanceringen i 2014 har VIGGA skabt en trofast og stødt voksende kundeskare, med et cirkulært børnetøjskoncept, hvor forældre tegner abonnement på barnets garderobe, der løbende bliver udskiftet, så tøjet altid passer til alderen. I 2016 lanceres også et abonnement med cirkulært ventetøj til den gravide mor. På den måde dækker VIGGA basistøj behovet fra graviditet helt frem til barnet fylder to år. Vær med online, det er hurtigt og nemt, besøg www.vigga.us.

Priser og udmærkelser pr. maj 2017

  • Udvalgt som verdens mest bæredygtige løsning indenfor modebranchen 2015 af Sustania til Cop21
  • Prisen for det mest innovative forretningskoncept indenfor detailhandel i 2015 af det europæiske detailnetværk, Ebeltoft Group til NRF16 i New York
  • Prisen for bedste Outstanding Service ved Danish Design Award 2017

Kontakt
VIGGA Kundeservice +45 70 70 74 39
Erick Bouwer erick@vigga.us 

 

← Tilbage