Pressemeddelelse 9. november 2016

VIGGA udvider det cirkulære univers med ventetøj

På mindre end to år har VIGGA skabt en trofast og voksende kundeskare, med et cirkulært børnetøjskoncept, hvor forældre tegner abonnement på den lilles garderobe og løbende får det udskiftet, så tøjet passer til alderen. Nu er VIGGA klar med endnu et bæredygtigt tiltag, nemlig VIGGA Ventetøj abonnement.

VIGGA™ Ventetøj, fordi gravide maver vokser, tøj gør ikke!

↑ VIGGA™ Ventetøj, fordi gravide maver vokser, tøj gør ikke!

Vigga Svensson, medstifter og direktør, fortæller:

”Som gravid oplever du at din garderobe bliver ubrugelig i takt med at maven vokser, men det er både dyrt og kedeligt at bruge penge på ventetøj, som kun skal bruges i få måneder. Derfor er ventetøj perfekt til vores cirkulære koncept, som tilbyder tøjet lige når du har brug for det - i superhøj, økologisk kvalitet til en rigtig god pris”

Eksklusiv basisgarderobe til den gravide

Selve kollektionen er designet som en basiskollektion, holdt i neutrale farver som mørkeblå, sort, hvid og taupe. De vordende mødre får ti stykker tøj, de kan lege med og som for øvrigt passer en størrelse x-small til x-large.

Om kollektionen fortæller Vigga:

”Jeg har designet med tanken om at skabe ”Den perfekte pakke” i form af ti eksklusive basisstyles i superkvalitet, som kan kombineres på kryds og tværs - både til yoga, arbejde, fest og farver. Farvetonerne er tænkt som en base, der passer med det meste og let kan sættes sammen. De ti styles fungerer som basisgarderoben igennem graviditeten og er nemme at style sammen med din fine blazer og lækre skjorte, fra før du blev gravid. Jeg kan godt lide tendensen med at grundpillerne i garderoben, er enkle og lækre kvalitetsstyles og som man så supplerer med mere sæson orienterede items.”

Oplev VIGGA Ventetøj kollektionen »

Økologisk ventetøj med fleksibel pasform

Som med resten af VIGGA børnetøjet bærer ventetøjet også tekstilbranchens ypperste certificering: GOTS mærkningen, der garanterer at tøjet er lavet af mindst 95% økologisk materiale og samtidig er produceret under miljømæssige og socialt ansvarlige forhold. Som altid vejer hensynet til miljøet og dermed på sigt både de voksne og deres børns klode, tungt på skålen for VIGGA. VIGGA har fået udarbejdet en livscyklusanalyse af uafhængige miljøkonsulenter, der viser at man som VIGGA abonnent reducerer sit ressourceforbrug med op til 80 procent. ■


Fakta

Tilgængelighed
VIGGA™ Ventetøj kan bestilles fra onsdag d. 9. november på VIGGA™ hjemmesiden.
Pris fra 259 kr. pr. måned.
Vær med online, det er hurtigt og nemt, besøg www.vigga.us.

Priser og udmærkelser pr. nov 2016

  • Udvalgt som verdens mest bæredygtige løsning indenfor modebranchen 2015 af Sustania til Cop21
  • Prisen for det mest innovative forretningskoncept indenfor detailhandel i 2015 af det europæiske detailnetværk, Ebeltoft Group til NRF16 i New York.

Kontakt
VIGGA Kundeservice +45 70 70 74 39
Erick Bouwer erick@vigga.us 

 

← Tilbage